Roadtrip

Mandag morgen kl. 8.00 stod vi klar til vores tur til Victoria Falls og Etosha sammen med 5 andre studerende fra Finland. Vi var rigtig spændte og kunne ikke vente med at komme afsted! Men så var det lige at der opstod et lille problem... Wayne som vi skulle rejse med ringede os op og sagde, at de andre studerende ikke havde fået deres pas fra ambassaden og det betød at vi måtte vente lidt med at tage afsted... I afrika er de meget langsomme med ALT, så vi endte med at vente til kl. 16.00 om eftermiddagen!! Men der var ingen sure miner vi grinte alle af vores situation og vi kunne nu endelig komme afsted :D 

Bilturen var rigtig hård...Vi kørte i ca. 6 timer og efter der skulle vi direkte over i en kæmpe bus fra Divundu med andre passegere til Victoria Falls i 10 timer UDEN mad! Der blev derfor smidt nogle kalorier ned i maven, da vi fik holdt pauser på tankstationer - det var den rene overlevelsestur! Vi måtte spise hvad vi kunne få (kiks og chokolade)! 

Tirsdag kl. 13.00 ankom vi til Zambia, hvor Victoria Falls ligger. Vi var alle meget trætte efter den lange bustur, men der var ikke tid til afslapning! Vi havde kun én dag at gøre godt med, så vi tog direkte hen til Jolly Boys, som er et slags vandrehjem, her spiste vi en hurtig frokost og derefter tog vi direkte videre til Victoria Falls. Victoria Falls er en af de mest spetakulærer vandfald i verden og vi havde derfor høje forventninger til stedet... Vi blev lidt skuffet, da der ikke var så meget vand, da det åbenbart var tørkeperioden, men udover dette var det virkelig en smuk natur og tropisk temperatur (meget fugtigt). I Zambia var der rigtig varmt i forhold til Windhoek - vi snakker om 41 grader plus der var også risiko for malaria myg. Vi skulle derfor starte på vores malaria piller, som gav nogle lidt slemme bivirkninger på Sophia. Hun fik nogle slemme maeridt om natten de første par dage, men de gik heldigvis over efter anden gang. Natten var heller ikke den bedste, da vi sov alle sammen i den samme hytte, som føltes som en sauna, da vi hverken havde luft og vores aircon ikke virkede... Men vi overlevede :D 

Ved Victoria Falls havde de mange bavianer både store og små! De var meget livlige og glade for mennesker... Vi blev angrebet på et splidt sekundt, da en kæmpe bavian kom springende hen til os og rev Sophias taske i stykker og hvor den derefter fik nappet Kamillas penge ud af hånden! Sikke en velkomst at få! puha! Den var vidst ude efter noget mad... Men udover dette var det en rigtig god tur, som blev sluttet af med et festmåltid på en rigtig god restaurent, Vi fik blandt andet smagt en af delikatesser, larver. De smagte bedre en forventet! 

Onsdag morgen skulle vi afsted igen med den lange bustur på 10 timer tilbage til Divundu, hvor Wayne ventede på os. Vi overnattede natten over i Divundu på en lodge (Rainbow) i vores telte ude i den rene natur! Det var lidt ef en oplevelse, da vi skulle bade sammen med kæmpe edderkopper og frøer! Vores grænser blev virkelig sat på prøve :D. 

Torsdag morgen gik turen til Etosha, som er Namibias største National Park (106.000 hektar). HEr skulle vi på safari og se en masse dyr. Fra Divundu skulle vi også lige kører 6 timer før vi var i Etosha. Vi ankom forsent til porten gennem Etosha, hvor det var meningen vi skulle sove natten over i vores telte... F*** tænkte vi... Vi nægtede at sove i bussen, så vi pressede Wayne til at snakke med en af de ansatte og vi fandt derfor en anden lodge tæt på, hvor vi kunne komme ind og overnatte. Det var et rigtigt hyggeligt sted, hvor vi endnu engang sov under den smukke natte himmel med de klareste stjerner og nattelyde. 

Næste morgen Fredag var vi alle friske og vedulvilet til vores safari.Vi blev helt chokeret over hvor stor en park Etosha er! Vi kørte rundt i flere timer for at se alle de flotte dyr. Det føltes som hele Danmark! Vi så rigtig mange dyr og der blev taget mange billeder! Dog var der meget varmt, og vi fik derfor ikke set nogen løver, da de lå et sted i skyggen... øv øv! Efter en lang dag på safari var tiden inde til at vende snuden hjemad. Halvvejs på turen stoppede vi på en krokodille farm, hvor vi fik set både babyer og store krokodiller. Nøj hvor var de store og ækle! Men kødet smager dog dejligt :D 

kl. 22.00 kom vi endelig hjem til vores dejlige hus, hvor vi havde savnet vores dejlige pool og vores senge! Vi gik direkte i bad, da vi ikke havde været i bad i 3 dage! I kan selv gætte hvordan vi så ud :D. Det var den bedste nattesøvn i laaaaang tid, hvor vi fik sovet ordenligt ud og ingen myggestik fik! 

Lørdag aften stod på afskedsfest med alle de andre studerende, da vi allerede skal hjem onsdag.. Det var en rigtig god aften, men også meget sørgeligt! Tiden af fløjet afsted, og vi kan ikke forstå at to måneder kan være gået så stærkt. 

De sidste par dage går på at nyde den sidste sol og lave vores sidste del af vores eksamen, som vi skal op i derhjemme i Danmark. I morgen skal vi på Joes Beerhouse, som er et rigtig godt steakhouse sammen med vores roomies og vores venner, som vi var på tur med for at sige farvel en sidste gang. 

Alt i alt har det været den bedste rejse i vores liv med en masse gode minder og nye venskaber. Det er helt sikkert ikke sidste gang vi kommer hertil og vi har allerede planer om at besøge Windhoek igen og rejse lidt mere rundt i landet, efter vi har afsluttet vores uddannelse. 

Nu vil vi gå i seng og så ses vi derhjemme :) 

Afsked med Home of Good Hope

I Fredags fik vi taget afsked med suppekøkkenet, personalet og de dejlige børn. Vi havde købt en masse slikkepinde og andre gaver til personalet.
Det har været fantastisk at arbejde hos Home of Good Hope, så det var ikke nemt at sige farvel! Det er helt sikkert et sted, som vi kommer til at besøge igen i fremtiden. Deres livsglæde og venlighed de har på stedet er helt fantastisk og ikke mindst deres arbejde, som de gør frivilligt for at hjælpe alle de børn der kommer. Dog er deres temperament overfor børnene lidt grænseoverskridende. Det er meget anderledes i forhold til hvordan vi opdrager børn derhjemme, men det er deres kultur hernede.


Sidste weekend var vi ude at vandre.. En tur på 10 km. Vi startede selvfølgelig ud med at fare vild, men så mødte vi heldigvis en mand med en traktor, der kunne guide os den rigtige vej. Det var 35 grader varmt og vi gik op og ned hele tiden.... puha det er noget af det hårdeste, vi har prøvet. Den sidste kilometer gik selvfølgelig op af bakke hele vejen og det var virkelig dødens pølse...MEN vi overlevede og der blev købt vand og chokolade efterfølgende! En vandretur med klipper og hårde bakker og masser af spændende dyr som strudse, bavianer og springbukke, dog så vi ingen giraffer.


Imorgen tager vi på en 5 dages tur med Wayne sammen med nogle af de andre studerene. Vi skal besøge safari parken Etosha og Victoria falls i Zambia jubiii.... Vi glæder os!

Endnu en vellykket madlavning

Hej i stuerne :) Kan i holde varmen derhjemme? For det kan vi puha..

Vi har i dag lavet mad til de ca. 500 børn. Det er en stor mundfuld kan vi godt fortælle jer.

Vi startede dagen ud hos Monica, da det er her maden bliver lavet. Vi havde en masse fødevarer med, men da Kenton skulle til at køre kom vi i tanke om, at vi havde glemt alt kødet til børnene....Shit
Det er hvad der sker, når unge studerene skal så tidligt op (05.45)..
Så han måtte køre tilbage igen i den dejlige travle morgentrafik og hente det til os, imens vi gik igang med madlavningen.
Vi fik også lov til at møde Peacemaker Monicas søn og på fredag skal vi ud med Greg hendes anden søn og smage noget specielt kød i Katutura. Det bliver spændende og vi håber ikke, at vi bliver syge af det.
Senere på formiddagen ankom vi til Home of Good Hope med maden og den blev taget rigtig godt imod! Vi havde lavet oksekød med tomatsovs og en masse grøntsager.

På billedet kan I se kokkemutter allerede er igang med at lave mad til de små børn, som er ris med kød og grøntsager. 

Fortsat rigtig god Onsdag aften derude !

 

Glade børn og dygtige krigere

Endnu en uge er gået, tiden flyver afsted!

Så fik vi lavet én af vores sundhedspædagogiske aktiviteter med børnene. Vi udleveret forskellige tegninger hvor de vigtigste vitaminer og mineraler var på. Vi prøvede så vidt muligt at forklare børnene om dem og vi spurgte ind til om de kunne læse skriften, der fulgte med tegningerne. Overraskende forstod en del af børnene det!Fedt!
De fik lov til at tage dem med hjem, så kan vi håbe på at budskabet også rammer familierne.
Det var en stor succes, da de alle var vilde med at tegne og virkede meget interesseret! Dog var det ikke alle der fik lov til at tegne, da de ansvarlige på stedet sagde, at det kun var de børn der gik i skole der måtte tegne, fordi de tegnede pænt... Det synes vi var en mærkelig og ubehagelig oplevelse, fordi alle gerne ville have lov til at tegne, men sådan er deres regler!

På onsdag skal vi endnu engang lave mad til alle børnene, vi håber det bliver lige så godt som sidst!

Derudover var vi i lørdags ude at spille paintball med de andre studerene! Det var godt nok en sjov og udfordrende oplevelse, da vi ikke havde prøvet det før. I starten var vi ikke så gode, men vi endte med at blive top seje! Dog med blå mærker på arme og ben...

Forfærdelig onsdag sluttede meget godt alligevel !

Vi har nu haft vores hidtil værste oplevelse i Namibia.....

Onsdag morgen stod vi tidligt op og vi glædede os til at lave mad til børnene. Kenton satte os af hos Monica i Katutura med alle madvarerne. Der fandt vi så ud af, at vi havde glemt vores kamera... flot... Så ingen billeder denne gang.

Vi begyndte på maden i hendes køkken, men pludselig så vi en taxa der kørte over en hund lidt længere oppe af vejen. Taxaen kørte bare videre og efterfølgende begyndte hunden bare at hyle.... Vi var fuldstændig i chok og den stakkels hund lå bare ude i vejkanten og skreg :(
Monicas datter gik så ned og hentede den og det viste sig at det kun var en hvalp...årh nej.. Den hyllede konstant og vi kunne se at den havde brækket begge bagben og der var blod på jorden. Det var så forfærdeligt !!
Der var ikke rigtig nogen der gjorde noget, det virkede som om, at det var normalt bare at lade den ligge.
MEN det var simpelthen ikke en mulighed, så vi blev ved med at presse på og sige at enden skulle den slås ihjel med det samme eller også skulle der ringes til en dyrlæge (og vi ville gerne betale regningen) !
Det endte så med at Monica ringede til en akut dyrlæge der kom og hentede den. Puha sikke en oplevelse.... Vi var totalt ude af den, men madlavningen skulle genoptages, selvom vores tanker var et helt andet sted.

Da vi havde lavet maden bragte vi det med ud til Home of Good Hope. Alle børnene spiste rup og stup. De elskede vores danske udgave af kylling i karry fyldt med masser af lækre grøntsager og kokosmælk. Det var en stor succes, så Monica besluttede sig for, at vi næste gang også skulle lave mad til de mindre børn (1-3 år). Vi er rigtig glade for, at de tog så godt imod vores mad, og vi glæder os til næste gang :-)

What a day....

Donationer og madlavning

Vi har endelig fået aftalt lidt med Monica om hvad jeres donationer skal gå til. JAAA
På onsdag står vi nemlig får at lave lækker mad til børnene, så imorgen skal vi handle STORT ind!! Vi har planer om at lave en sund udgave af kylling i karry med massere af grøntsager.

Udover det vil jeres penge også gå til en masse frugt til børnene. Vi havde fem bananer med i dag og de var væk på 5 sek.... De nupper rup og stup. Vi vil derfor gerne have frisk frugt med til børnene hver dag, da der aldrig er nok til dem alle sammen!...

I forhold til vores læringsmål:
Som vi tidligere har skrevet så har børnene stor interesse i at tegne og læse. Så vi er nu i fuld gang med at lave tegninger omkring vitaminer og mineraler som børnene kan male på. Vi glæder os hel vildt til at se deres begejstring (hvis der er nogen :D mon ikke). Vi har derudover tænkt os at købe en masse farveblyanter, så de også har noget at tegne med fremover. Efterfølgende vil vi lave en quiz som vil omhandle hygiejne. Det bliver spændende at se hvor meget de ved at om emnet..

Hvis der er overskud har vi tænkt os at købe  tøj og sko, da det er meget billigt hernede og mange af børnene ikke har nogle sko (de fleste af dem)...

Vi glæder os til at vise jer vores resultater :)

Weekendtur !

Hej venner!

I denne weekend har vi været på en meget oplevelsesrig tur rundt i noget af Namibia sammen med de andre studerene.
Efter en lidt for sen og virkelig sjov aften på karaoke bar drog vi fredag morgen kl.04 afsted mod Sossusvlei! Køreturen varede omkring 7 timer, hvilket føltes som en evighed... Befolkningstætheden i landet er meget lav, så vi mødte stort set ingen mennesker på vores 7 timers rejse... meget underligt..alene i verden!
Endelig ankom vi til en slags teltplads/campingplads som lå midt ude i ørkenen. Der var super stille og fredfyldt. Her slog vi vores telte op og kørte derefter ud til nogle store sanddynger for at se den smukke solnedgang. OMG... Det var virkelig noget der satte kondien på prøve!
Derefter lavede vi bål i campen sammen med de andre og vores søde ven Wayne. Vækkeuret blev sat tidligt (kl.04.30) dagen efter, da vi også skulle se solopgangen.

Lørdag blev der pakket sammen og vi tog afsted mod Swakopmund, som er en by ved kysten. Denne køretur tog ca. 5 timer... puha vores kroppe var godt ømme.
Vi boede i Kentons forældres beach house, men på grund af det kolde hav, var der ikke meget sol. Det meste af tiden var det overskydet og ret koldt..
Søndag var vi ude at køre på ATV'er ude i nogle kæmpe sanddynger.. det var mega fedt og heldigvis var solen med os den dag.
Vores sidste dag stod på lækker wellness på et smukt spa hotel. Det bestod af ryg, skuldre og nakke massage og pedicure! Arrh

Nu er vi endelig kommet hjem og vi glæder os til at sove! Imorgen står dagen på søde børn og storvask af vores MEGET beskidte tøj.... Føj

Over and out